Mit navn er Mette. Jeg er gift med Thomas og er mor samt bonusmor.
Jeg er uddannet psykoterapeut fra ID Academy i Århus 2025 og jeg er medlem af Dansk Psykoterapeut forening.
Jeg har de sidste 4 år arbejdet med klienter og haft flere igennem længere forløb. Det har været med problematikker som angst, stress, selvværd, ufrivillig barnløshed, sorg og andre livskriser.
Jeg brænder for at hjælpe mennesker. Jeg tror på det aldrig er for sent at få det bedre og det er en hjørnesten i min forretning, at det ER muligt at skabe forandring.
Og finde nye veje til et mere nærende og autentisk liv. Jeg har selv oplevet det og vil gerne hjælpe dig på din vej.
For mig, handler terapi meget om relationen mellem mennesker. Derfor der det vigtigt for mig, er at skabe et trygt og tillidsfuldt rum, hvor vi sammen kan undersøge hvad der er på spil i dig.
Mit speciale er specielt indenfor fertilitetsterapi, da jeg har mærket på egen krop hvad det gør og derved også har erfaring med hvordan man bedst muligt kan støtte sig selv i processen.
Jeg har været hele møllen igennem fra udredning til fertilitetsbehandling herunder IUI til IVF/ICSI og jeg kender til den lange ventetid, sorg, svære tanker, bekymringer og ALT det der følger med. Derfor vil jeg gerne hjælpe dig til at kunne være i det, nu det er et livsvilkår og ikke noget man kan flygte fra.
Jeg ønsker at hjælpe dig med, at håndtere de følelsesmæssige, fysiske og sociale udfordringer, som kan opstå i et fertilitetsforløb – også når ønskebarnet er ankommet.

Uddannelse
2025 Psykoterapeut - ID Academy Århus (4-årig uddannelse) - https://idacademy.dk/id-psykoterapeut-uddannelsen/
2022 Yin Yoga Instruktør, Center for yoga og mindfulness, Støvring
2020 Coach - Dortea
2018 Reiki Healer
2010 Cand. Merc. Aalborg Universitet