Gruppeforløb for kvinder
Jeg har som psykoterapeut hjulpet kvinder, der på den ene eller anden måde er ramt af ufrivillig barnløshed. Jeg ved, at individuel terapi hjælper på rigtig mange områder. Men jeg ved også, hvor meget det kan rykke at være i en terapeutisk gruppe. Og hvor vigtigt og lettende det kan være at dele sine tanker, følelser og erfaringer med andre, som har lignende problemer, fordi de forstår og rummer på et dybere niveau. Man opnår en meget helende fornemmelse.
Flere og flere kommer i fertilitetsbehandling. Der følger mange belastninger med, bla. den psykiske. Når man er eksistentielt ramt i livet kan det hjælpe, at mødes med andre i samme situation, samtidig med det faciliteres af en som selv har mærket det på egen krop. Du er IKKE alene!

Har du brug for at være en del af et trygt fælleskab med mulighed for at spare med andre kvinder i en lignende situation?
- Er din trivsel påvirket af at være i fertilitetsbehandling?
- Føler du dig modløs og har du svært ved at kende dig selv?
- Har du brug for at spare med andre i en lignende situation?
- Ønsker du et fortroligt rum, hvor du kan lette dine tanker og følelser?
- Har du brug for at vende dit forløb?
- Har du tanker som skam, skyld, misundelse, uretfærdighed osv.?
- Har du brug for at kramme din krop? Og hele dig?
Så er mit gruppeforløb for kvinder måske noget for dig.
I gruppeforløbet får du:
- Konkrete terapeutiske redskaber du kan bruge i en svær tid
- Mødet med andre kvinder i samme situation
- Mulighed for at dele dine tanker og bekymringer, uden at blive dømt
- Yoga/meditation hvor vi skaber kontakt til kroppen
- Et fællesskab hvor du føler dig set og inkluderet
Gruppen ledes af psykoterapeut, Mette Østergaard Sørensen
Gruppeforløbet er fire eftermiddage i efteråret 2024 kl. 16:30–18:30 (Datoer offentliggøres senere)
Vi mødes 4 gange á 2 timers varighed, og vi er max. 6 deltagere i gruppen
Hver gang starter vi med en kort mindfulness-øvelse, hvorefter jeg introducerer dagens tema. Herefter bliver der rig mulighed for at åbne op for, hvad dagens tema betyder for dig personligt og/eller at dele, hvordan du i øvrigt har det indeni. Jeg vil give den nødvendige terapeutiske støtte – men der bliver naturligvis ikke tid til egentlig terapi. Du skal ikke forberede noget, og du skal ikke præstere noget. Du skal komme, som du er og have tillid til, at du får lyst til at dele lige netop det som fylder hos dig.
Det er helt essentielt for mig, at skabe et rum med tillid, nærvær og rummelighed.
Praktisk info
Datoer 2024: Efterår Du skal være sikker på at kunne komme alle fire gange.
Tidspunkt: Kl. 16:30–18:30. Vi starter præcis, så kom gerne 5 minutter før tid.
Sted: Johannes V. Jensens Vej 8, 9500 Hobro
Pris: 2.500kr. i alt. Betales via Mobilepay, hvorefter tilmelding er bindende.
Der vil være vand, kaffe/te og lidt snacks.
Tilmelding: Ring eller skriv hvis du er interesseret i at deltage eller hvis du vil høre mere.
Fortroligt: Alle i gruppen har tavshedspligt